En af de ting, folk oftest er overraskede over, når jeg fortæller om min slægtsforskning, er at mine forfædte blev så oldgamle, som de siger.
Der er faktisk rigtig mange af mine forfædre, der blev over 70 år gamle, også langt tilbage i tiden. Her er et par eksempler.
Min længstlevende forfader er min 2*tipoldemor Maren Kirstine
Andersdatter fra Nyraad (Ulseboerne). Hun blev født den 27. februar
1818 og døde den 21. april 1907, altså blev hun lige over 89 år gammel.
Men også længere tilbage har jeg rigtig gamle forfædre. Min 3*tipoldemor Karen Jensdatter fra Fodby (Remkolde) levede fra 1. marts 1774 til 15. oktober 1860, og blev altså 86½ år gammel.
Helt tilbage i 1797 døde Sidse Hansdatter - min 5*tipoldemor - i en alder af 78 år. Og når jeg fortæller den slags, mener de fleste, at der må være nogle særlige gener for langt liv i min familie. Men det er ikke sandt.
Folk blev også gamle i gamle dage
Hurra - det virker. Jeg modtog en notification, så nu får du en hurtig kommentar. Og din linktekster er præcis, som de skal være! Super godt gået.
ReplyDeleteJa, det må man sige. Dine aner levede noget længere end gennemsnittet. Nu ved jeg jo ikke, om det er i de samme slægter, men du nævnte på et tidspunkt, at der heller ikke var ret mange dødfødsler. Det er jo egl. ret interessant. Er der en sammenhæng? Hvilket enhverv havde de mennesker, du omtaler i denne post?
Jeg har en tanke/fordom om, at gårdmændene levede længere end både indsiddere og husmænd.
Tak, jeg legede med at indsætte links her. Det er pillearbejde i HTML, ikke egentligt svært, kun tidskrævende, så det sker nok ikke så tit.
DeleteDet, jeg egentlig vil sige med dette opslag, er at mine aner IKKE var særlige. Der var en konstant procentdel af befolkningen - omkring 20 % - der var mere end 70 år ved deres død - prøv selv at tælle på et tilfældigt opslag ... eller helst et par stykker.
De fleste af mine aner var indsiddere, husmænd, tjenestetyende og lignende. Kun ganske enkelte - i den gren, jeg kalder Smedene fra Remkolde - var andet: Smedene naturligvis, og så spækhøkeren i Nyraad. Og helt tilbage ved "Herlufmaglebandens" start er de gårdmænd. Stamfædrene her er Steffen Christensen, der efter kirkebogen ved sin død i 1818 var 70¼ år (født inden kirkebogen begynder) og hans hustru, Dorthe Hansdatter, der dør i 1812 som godt 67-årig (atypisk både før og yngre).
Deres børn og svigerbørn er også gårdmænd, men lever ikke lever ikke særligt længe. I næste generation er de også husmænd og indsiddere.
De meget få dødfødsler - og den lave børnedødelighed med - undrer også mig. Jeg har ind i mellem talt, og dødfødslerne udgør ca. 1 ud af 15 fødsler også jævnt fordelt gennem tid indtil nutiden. Det må nok være noget genetisk, eller måske noget videregiven af viden.
Grunden til al min slægtsforskning er egentlig, at min 2*tipoldemor skulle have været klog kone i Remkolde. Hun vidste nok noget om børnedødelighed ;) Jeg har dog aldrig fundet et muk om det nogen steder.
Det jeg mente med links: Du er begyndte at skrive fx "Hans Hansen" og så indsætte et link på ham og ikke "Link". Og det er rigtig godt. Det var bare det.
ReplyDeleteAhh, OK, ja - Tak. Jeg er blevet mere konsistent med at skrive forklarende tekst i linket i stedet for at gå ud fra at man da kan regne ud, at det er et link til det, jeg lige har fortalt om. Jeg glemmer altid at tage højde for hvor ikke-opmærksomt, folk læser.
DeleteFor nu slet ikke at tale om hvordan Google læser …
ReplyDelete