Aalebækshuset ~ 3

 Når folk i Aalebækshuset skifter navn
Anders Nielsens
hustru fra Aalebækshuset, altså min mormors morfars mor, eller sagt på en anden måde min tip-tipoldemor, Mette Nielsdatter (1810 - ???) er problematisk på flere måder. Blandt andet skifter hun pludselig navn til Mette Ingvordsdatter. Det er åbenbart en ting, der sker for beboerne af Aalebækshuset, ligesom at husmændene dér dør tidligt.

Men når Mette nu skifter patronym fra Nielsdatter til Ingvordsdatter. Er det så den samme, eller er det en anden, og hvordan finder man ud af det?

Vi befinder os i tiden omkring dåbsforordningen af 30. maj 1828, der altså var en navnelov. Og jeg ved, fra andre af mine aner, at den var længe om at slå igennem i Bråby og omegn.

Ultrakort levnedsbeskrivelse:
Mette Nielsdatter blev født i Vester Egede den 13/8-1810 som det første barn af Niels Envoldsen og Dorte Madsdatter. Der var i hvert fald tre yngre søstre. Hun blev gift i 1832 med Anders Nielsen fra Aalebækshuset. De fik tre børn hvoraf to overlevede. Så døde Anders (1837), og hun forblev enke, så langt jeg kan følge hende, men fik et uægte barn i 1843.

Navneskift
Hendes far hed Niels Envoldsen, ergo blev hun ved sin dåb i 1810 inden den nye navnelov helt korrekt kaldt Mette Nielsdatter.
     Men hendes far kaldes efter sin far, Enevold Nielsen, skiftevis Envoldsen, Enevoldsen, Ingvordsen og Ingvardsen i kirkebøger og folketællinger.
     Så når Mette ved sin uægte datters dåb i 1843 kaldes Ingvordsdatter er det måske hendes fars navn der er blevet til hunkønsform for at prøve at passe ind efter den nye lov.
     Måske brugte hun også sin fars patronym i håbet om bare en smule anonymitet?

Jeg er sikker på, at  det faktisk er hende, for jeg har har tjekket det mod folketællingerne, hvor jeg i 1845 finder hende igen som Mette Nielsdatter med sine og Anders Nielsens to stadigt levende børn og den uægte datter Dorthe Marie Hansdatter. Det er en af de folketællinger, hvor fødestederne er taget med. Mette Nielsen fra Vester Egede, enke og rigtig alder med tre børn, født i Bråby også med  de rigtige navne og den rigtige alder ... at der skulle være to helt ens husstande, forekommer mig totalt usandsynligt.

Hvor blev de af?
For sjovs skyld følger vi lige Mette så langt vi kan:
     I folketællingen 1850 hedder hun stadig Mette Nielsdatter, og bor på fattiggården i Bråby med de to yngste, altså Hans Christian Andersen (min tipoldefar) og hans halvsøster Dorte Marie Hansdatter.
     I 1855 er hun stadig i Bråby, nu Arbejdskone og Husmoder med kun sin yngste (uægte) datter hjemme. Hans Christian er i tjeneste hos Gårdmand Christoffer Hansen på en stor gård i Bråby (Folketællingen fra 1855 er ikke indtastet for Bråby sogn, så det kan af og til være svært at få mening i kragetæerne)
     I 1860 er hun husholderske i Vester Egede, hvor hun altså er født, og Hans Christian bor nu hos hende igen.

Dorthe Marie Hansdatter blev gift med Jens Jørgen Pedersen den 3. oktober 1868, han døde i 1897 i Louises hus i Bråby, hvor de boede sammen, og hun døde i 1925 i Næstved, hvor moderen atter kaldes Mette Ingvordsdatter - jeg gætter på en afskrift efter dåben.

Hverken Mette eller hendes anden datter Maren Kirstine Andersen er derimod at finde i folketællinger eller kirkebøger efter 1860. Jeg har tjekket afgangslister så langt de fandtes (1891) og døde kvindfolk helt op til 1908. Efter 1908 er kirkebøgerne for Vester Egede sogn fuldt indtastede og dermed søgbare, der er de heller ikke.
Så hvornår og hvor de dør, er et godt spørgsmål.


Til toppen 🠉

2 comments:

  1. 1) Der er godt nok langt fra Enevoldsen til Ingvordsdatter - nåh men det var jo kun adlen, der gik op i den slags, lærte jeg af en dygtig slægtsforsker.

    2) Jeg sidder og tænker på, hvordan det uægte barn kom til at hedde 'Hansdatter', hendes (udlagte barne-)fader må så være en 'Hans'?

    ReplyDelete
    Replies
    1. 1) Fedt citat det der med adelen :) For ja, de her indsiddere og husmænd, ...
      De rodede totalt rundt i fars navn og opfattede Enevold/Envold og Ingvar/Ingvor som sideformer af samme navn. Så giver det lidt mere mening.
      Det lader også til at Dåbsforordning af 1828 voldte store problemer derude på bøhlandet. Jeg har en anden hvor de roder godt og grundigt i det: Dorthe, datter af Mads Sørensen, født 1843. altså længe efter dåbsforordningen. Hun navngives alligevel Dorthe Madsdatter, skifter undervejs - totalt ulogisk - navn til Madsen; og ender igen ved sin død som det logiske: Dorthe Andersen, født Madsdatter. Hun hedder også af og til Dorethe, Dorthea, eller andre kreative stavemåder. Det er som du ved mestendels folketællerne, der er kreative, men præsterne kunne altså også. Den uægte Dorte Marie Hansdatter ender sit liv som en Dorthea

      2) Den udlagte barnefader hedder ganske rigtig Hans Jørgensen, væver i Nielstrup. Mere ved jeg ikke om ham - han er en af dem der bare forssvinder igen.

      Delete