Indsidderne i Braabye

Årstal med kursiv, er usikre og mit bedste gæt.
Personer med fed, er mine forfædre.

Hans Christian Andersens Aner

Bråby, Rønnede og Vester Egede (den tomme ring) er markeret på dette kort. Man kan også finde Fensmark, men ikke Tjæreby, der ligger ca. 30 km stik vest for Næstved, ikke ret langt fra Skelskør.

Indsidderne i Braabye 
Del 1 og 2

I 1740erne boede der en mand ved navn Hans i Rønnede på Sydsjælland. Hans fik i 1741 eller deromkring en søn, som blev kaldt Jens. Denne Jens fik som voksen tilnavnet Tamboer, der betyder trommeslager, enten i hæren eller som byens trommeslager. I 1764 giftede Jens Hansen Tamboer sig med Mætte Larsdatter, der også kom fra Rønnede. Hun blev født i 1742, som navnet siger som datter af en mand ved navn Lars Mikkelsen.
     Det er usandsynligt at Mette og Jens ikke fik nogen børn de første 15 år efter deres bryllup, men jeg har kun fundet tre. Tvillingerne Dorthe og Johanne fra 1779, Johanne døde senere samme år, og i 1784 kom lillebror Hans til.
     I folketællingen 1801 er Jens Hansen Tamboer død og Mætte gift med Christen Andersen. Hans og Dorthe er begge ude og tjene.

 - - - - -

Indsidderne i Braabye
Del 3

Nogle år tidligere, i 1729 for at være helt nøjagtig, blev Envold Nielsen døbt i Tjæreby Kirke. Det skete den 4. søndag i advent. Hans far hed Niels Mortensen.
     Envold giftede sig i 1749 med Gertrud Larsdatter, og de fik en datter, der døde bare fem dage gammel, nytårsmorgen 1750
     Knap fire måneder senere, langfredag, døde Envolds unge hustru Gertrud bare 23 år gammel.
4 år senere blev han trolovet med Kirsten Hartvigsdatter, og allerede inden deres bryllup 24. november 1754, blev deres første barn, sønnen Niels født. De må have fået flere børn, for i folketællingen 1787 bor Envold og Kirsten sammen med deres dattersøn.

- - - - -

 Kirsten og Envolds søn, Niels Envoldsen, blev gift med  med Birte Sørensdatter med hvem han i hvert fald fik børnene Ane (1784), Dorte (1792), Jens (1794) og Karen (1796) inden Birthe Sørensdatter døde den 30. marts 1808 i en alder af  50 år.
     Så drog Niels Envoldsen fra Tjæreby til Vester Egede. Det var faktisk en lang tur, godt 40 kilometer. Der blev han næste år giftede sig med Jens og Mættes datter Dorte. Han var 55 år gammel og hun 29, da de blev gift.
      Sammen fik de fire døtre, Mette (1810),  Ane (1813) og tvillingerne Karen og Kirsten (1815) inden Niels Envoldsen døde som 69-årig i 1824.
     Dorthe  giftede sig igen, som det var normalt for enker og enkemænd med børn på den tid. Niels Envoldsen døde i januar 1824, og allerede i oktober samme år blev Dorthe gift med Peder Hansen, en enkemand på 44 år fra Haslev by.
     Da Dorthe så 7 år senere døde, rejste  Peder Hansen rejste til Bråby og giftede sig med Kirsten Nielsdatter i "Kongehuset". De fik såvidt jeg kan se, ingen børn sammen, men Peder Hansen havde jo ansvaret for en hoben stedbørn, Niels og Dorthes fire var 21, 18, 16 og 16 år gamle, da Peder og Kirsten blev gift.

 - - - - -

Indsidderne i Braabye
Del 4

I december 1803 blev en af mine forfædre, Anders Nielsen født i Bråby. Han var søn af Niels Rasmussen og hustru Kirsten Andersdatter, der boede i Aalebækshuset. Hans forældre blev gift i 1797, og Anders havde to store søskende, Niels Nielsen (*1798) og Mariane Nielsdatter (*1799). 
     I 1832 blev han så gift med Mette Nielsdatter (se del 3) den 19. februar 1832, Han var tjenestekarl på Hesede (lige ved Gisselfeldt) mens Mette opholdt sig hos sin kommende svoger, svigerinde og svigermor i Aalebækshuset. Efter brylluppet fik de 3 børn:
  - Niels, der blev født 7. september 1833 og døde 18. oktober samme år.
  - Maren Kirstine født 17. oktober 1834 og endelig
  - Hans Christian den 1. december 1837.
Den 2. december blev lille Hans Christian hjemmedøbt, og næste dag døde Anders Nielsen som kun 36-årig. Det varede et par måneder - til den 4. februar 1838 - før Hans Christian blev fremstillet i kirken, hvor hans onkel, Niels Pedersen fra Aalebækshuse, var en af fadderne.
     I kirkebogen står om Anders Nielsen ved hans død: Indsidder i Braabye, Søn af Niels Rasmussen i Aalebækshuset.

Manglende fædre
?
Det lader til, at mændene i den familie dør tidligt.
- Ved Niels Rasmussen og Kirsten Andersdatters bryllup i 1797 er det for begges vedkommende en bror - hans bror (Hans Rasmussen) og hendes bror (Hans Andersen) - der er vidner. Det plejer at være ægteparrets fædre, så jeg gætter på at Rasmus og Anders allerede er døde her.
- Niels Rasmussen (19/2-1769 - 1/9-1829) blev 56 år. Han oplevede lige sin datters bryllup i august 1829 og derfor er hans kone (Anders' mor) enke og bor hos datteren Mariane og hendes mand, Niels Petersen (Hans Christians fadder) i Aalebækshuset i folketællingen 1834. Hun dør først i 1849, 83 år gammel.
- Anders Nielsen døde som allerede skrevet, den 3/12-1837, 36 år gammel

Sagaen fortsætter
     Hans Christian, mor Mette og søsteren Maren Kirstine kom under fattigvæsenet. Og man kan følge dem i folketællingerne indtil 1860, hvorefter jeg kun kan finde Hans Christian. Muligvis er det fordi de var på vej til og fra forskellige tjenestesteder. Men det irriterer mig, at jeg ikke kan finde hverken Mette eller Maren Kirstines begravelser i nogen kirkebog.

I 1843 får Mette Nielsdatter en uægte datter med en fyr ved navn Hans Jørgensen, væver i N... Dorte Marie Hansdatter bliver konfirmeret, kommer i tjeneste samme sted som halvsøster Maren Kirstiine, bliver gift med Jens Jørgen Pedersen og bliver enke - alt sammen i Bråby. Og så forsvinder hun også!

 - - - - - -

Indsidderne i Braabye
Del 5

     Hans Christian blev konfirmeret i 1852 med gode vidnesbyrd og rejste i 1865 til Herlufmagle sogn,  hvor han giftede sig med Dorthe Madsdatter fra Nygaarde. Se Herlufmaglebanden

No comments:

Post a Comment