Mysterierne
• Den første husmand, jeg fandt i Aalebækshuset, skiftede hele tiden navn
• Flere senere beboere eller deres børn forsvandt bare.
I dette afsnit tager jeg mig af det første mysterium: Husmanden, der skiftede navn.
Beboerne
Her kommer først en oversigt over beboerne i Aalebækshuset. Det er lidt snyd at starte med den, for løsningen kan ses der, men det overblik sådan en oversigt giver, er nu dejligt.
Mine aner er både i denne oversigt og i hele fortællingen om Aalebækshuset, skrevet med fed skrift.
Datoerne under ægtepar (under ~) er datoen for deres vielse eller mit bedste gæt.
Aalebækshuset og husmanden der skiftede navn
Husmanden, der skiftede navn, er min 3*tipoldefar, Niels Rasmussen. Og det er ham og Aalebækshus der er hovedpersonerne i første del af denne skildring.
Vi starter med første gang jeg stødte på Aalebækshuset. Det gjorde jeg da jeg fandt Anders Nielssens død i kirkebogen for Bråby sogn, Ringsted herred, Sorø amt, 1837.
Anders Nielsen er min 2*tipoldefar og søn af Husmanden i Aalebækshuset, Niels Rasmussen, som så altså er min 3* tipoldefar.
Jeg var godt nok ikke helt sikker på at der stod hverken Rasmussen eller Aalebækshuus, det er lidt gnidret. Så jeg spurgte min ægtemand, der læste det samme.
Så fandt jeg Anders Nielsens søn, Hans Christian Andersens dåb.
Vi er stadigvæk i samme kirkebog og stadig i 1837 - nu bare under Fødte Mandkjøn. Men det er skrevet ind i kirkebogen senere, for vi får hans fremstilling i kirken den 4. februar 1838 med. Og ja, Anders Nielsen døde to dage efter sin søns fødsel. Hans Christian Andersens dåb, 1837, Bråby sogn
19 - 1ste December -- Hans Christian Andersen -- Hjemmedøbt den 2den December; i Kirken den 4de Februar 1838 -- Indsidder Anders Nielsen og Kone Mette Nielsdatter i Braabye.
Fadderne: Pigen Karen Nielsdatter i Porsmoesehuuset. Sognefoget Ole Jørgensen i Braaby, hmd. Hans Pedersen ibidem og Hmd: Niels Pedersen i Aalebækshuuset.
Tydeligt og læseligt hedder husmanden i Aalebækshuset altså her Niels Pedersen, hvor han ved Anders Nielsens død to dage senere hed Niels Rasmussen. Jeg kan i hvert fald ikke få bogstaverne på det første billede til at sige Pedersen, og tro mig, jeg har prøvet ihærdigt!
Altså det er noget sjusk det her, tænkte jeg. For det første får vi ikke at vide, at barnets far er død. Normalt plejer præsten så at skrive: søn af afdøde NN, og for det andet skifter husmanden i Aalebækshus (altså barnets farfar) patronym fra Rasmussen til Pedersen. Hvad mon er det rigtige?
Næste logiske skridt var at lede efter farfar, Niels Rasmussen eller Pedersen i kirkebøger og folketællinger fra februar 1838, hvor han jo var fadder ved sit barnebarns dåb, og fremefter. Men han var der simpelt hen ikke. Han var ikke at finde under døde mænd helt frem til 1914, hvor de nye kirkebøger starter, og hvor han altså ville være over 100 år når han fik en søn i 1837.
Han var heller ikke at finde i nogle af folketællingerne i Bråby helt frem til 1901. Her stoppede jeg så med den gren af familien.
Senere
Fornylig vendte jeg tilbage til familien i Aalebækshuset igen.
Jeg besluttede at prøve at finde søskende til hovedpersonerne og måske også disses ægtefæller og børn, det hjælper nogen gange - og jeg var nok også blevet bedre og mere tålmodig med at læse de gamle kirkebøger.
Jeg prøvede allerførst nok engang at finde Anders Nielsens dåb. Og det lykkedes altså. Han er lige her i 1803:
Men hvis man læser lidt grundigere, står der fra linje tre og frem:
Onsdagen d. 14e Dec: blev huusmand
Niels Rasmussens Søn i Aalebæks Huset
hjemmedøbt og kaldtes Anders. - Daa;
ben confirmeredes d: 29de Jan: 1804. Fad;
Niels Rasmussens Søn i Aalebæks Huset
hjemmedøbt og kaldtes Anders. - Daa;
ben confirmeredes d: 29de Jan: 1804. Fad;
derne vare : Gd: Niels Sørensens Pige Kirstine
Lars Andersen i Wester Egede, Niels Larsen og
Peder Larsen i Olstrup.
(Niels Rasmussens dåb, Ulse sogn,1804)
Lars Andersen i Wester Egede, Niels Larsen og
Peder Larsen i Olstrup.
(Niels Rasmussens dåb, Ulse sogn,1804)
Når han ifølge det første opslag i kirkebøgerne døde som 35-årig i 1837, skulle han have været født i 1801 eller 1802, men præsten har nok haft svært ved at læse sine egne noter om begravelsen. Datoen er rettet fra den 2. til den 3. og alderen er rettet fra 36 til 35, hvor den altså burde være blevet rettet til 33, for Anders Nielsen døde 14 dage før sin 34 års fødselsdag.
Jeg er ked af, at præsten her ikke er af den mere meddelsomme type, for det er godt nok en ung alder at dø i.
Note: De fleste præster skrev ikke alle de kirkelige hændelser ind efterhånden som de fandt sted, men satte sig ned og skrev dem ind i kirkebogen engang i mellem, måske hvert halve år eller en gang i kvartalet. Det kan man se på både blæk og håndskrift. Nogen gange var det heller ikke præsten selv, der skrev, men en degn, hjælpepræst eller skriver; enten efter præstens diktat eller efter noter. Af samme årsag kan man ikke helt regne med de gamle kirkebøger.
En anden note - om sogne, amter og herreder.
For at finde folk i kirkebøgerne, skal man vide, eller i hvert fald have en mistanke om, hvilket sogn de er født, viet eller døde i. Indtil 1945 lå sognene i et herred, og herrederne igen i amter. Man slår op i kirkebøgerne efter først amt, så herred og så sogn.
Aalebækshuset, hvor Anders Nielsen er født og døbt, ligger i Ulse sogn, Fakse herred, Præstø amt. Hvorimod Bråby hvor han døde, befinder sig i Bråby sogn, Ringsted herred, Sorø amt.
Er han da flyttet langt bort? Nej! Sogne- amts- og herredsgrænserne lige der griber bare ind i hinanden som puslebrikker, så en flytning på 5 km mod øst, vest eller syd fra Bråby giver nyt sogn, nyt herred og nyt amt. Det gør det lidt mere indviklet at lede efter folk i kirkebøger og folketællinger.
Helt til venstre ligger Bråby. de blå pinde måler afstanden fra Ulse til Bråby. 4½ km godt og vel.
Den røde prik øverst til højre er Aalebækshusets placering, 1½ km fra Ulse.
"Puslebriksamterne" ses nedenunder Bråby ligger ca. midt i den lyserøse puslespilsudvækst (pladsholder indtil jeg finder et bedre billede af amtsgrænserne)
Jeg er ked af, at præsten her ikke er af den mere meddelsomme type, for det er godt nok en ung alder at dø i.
Note: De fleste præster skrev ikke alle de kirkelige hændelser ind efterhånden som de fandt sted, men satte sig ned og skrev dem ind i kirkebogen engang i mellem, måske hvert halve år eller en gang i kvartalet. Det kan man se på både blæk og håndskrift. Nogen gange var det heller ikke præsten selv, der skrev, men en degn, hjælpepræst eller skriver; enten efter præstens diktat eller efter noter. Af samme årsag kan man ikke helt regne med de gamle kirkebøger.
En anden note - om sogne, amter og herreder.
For at finde folk i kirkebøgerne, skal man vide, eller i hvert fald have en mistanke om, hvilket sogn de er født, viet eller døde i. Indtil 1945 lå sognene i et herred, og herrederne igen i amter. Man slår op i kirkebøgerne efter først amt, så herred og så sogn.
Aalebækshuset, hvor Anders Nielsen er født og døbt, ligger i Ulse sogn, Fakse herred, Præstø amt. Hvorimod Bråby hvor han døde, befinder sig i Bråby sogn, Ringsted herred, Sorø amt.
Er han da flyttet langt bort? Nej! Sogne- amts- og herredsgrænserne lige der griber bare ind i hinanden som puslebrikker, så en flytning på 5 km mod øst, vest eller syd fra Bråby giver nyt sogn, nyt herred og nyt amt. Det gør det lidt mere indviklet at lede efter folk i kirkebøger og folketællinger.
Helt til venstre ligger Bråby. de blå pinde måler afstanden fra Ulse til Bråby. 4½ km godt og vel.
Den røde prik øverst til højre er Aalebækshusets placering, 1½ km fra Ulse.
"Puslebriksamterne" ses nedenunder Bråby ligger ca. midt i den lyserøse puslespilsudvækst (pladsholder indtil jeg finder et bedre billede af amtsgrænserne)
Tilbage på sporet. Niels Rasmussen
Altså hedder farfar Niels Rasmussen! Hvorfor kalder præsten ham så Pedersen ved barnebarnets dåb? Og hvorfor er han ikke at finde blandt de døde mænd i hverken Ulse eller Bråby? Bråby er ellers et af mine yndlingssogne, hvor kirkebøgerne er ført læseligt omend kortfattet, og hvor præsterne normalt har tjek på deres sognebørn. Men åbenbart ikke lige her ...
Jeg kunne heller ikke finde hverken Niels Rasmussens eller Anders Nielsens vielse. Men efter igen at have brokket mig over LinkLives til ægtemanden, ville jeg lige bevise, hvor elendigt det var, ved at vise ham søgningen efter Anders Nielsen fra Ulse. De må have opdateret et eller andet, for der var menge flere poster end sidst, og jeg fandt faktisk Anders Nielsens bryllup med Mette Nielsdatter i 1832 ( Anders Nielsens vielse, 1832, Ulse sogn).
Brud: Pigen Mette Nielsdatter 22 Aar Ulsøe Opholder sig i Aalebæks hus
Forlovere: Huusmand Niels Pedersen af Aalebækshuus og Gaardmand Peder Larsen i Xxx
Hvornår og hvor: 19de Februarij 1832 -- i Kirken
Noter: 285 og 369 (Jævnførelsesregisteret, der kun refererer tilbage til denne side) -- 12 Novber (Nok lysningsdato)
For pokker! Nu hedder husmanden i Aalebækshuset Niels Pedersen igen. Hvad sker der mon her!
Og så fandt jeg ham selv: Niels Rasmussens bryllup med Kirsten Andersdatter i 1797 (Niels Rasmussens vielse, 1797, Ulse sogn).
Der hedder han Rasmussen igen. Frustrerende er ikke ordet!
Godt nok sjuskede præsterne som sagt af og til, men i modsætning til folketællingsskriverne, der er notorisk upålidelige, både hvad angår tal, navne og meget andet, er det i kirkebøgerne for det meste kun stavemåden der varierer, ikke selve navnet. Og Rasmussen og Pedersen lyder altså ikke ens. Så dette her, det er for galt. Der må være noget, jeg ikke har fattet.
Hvorfor?
Jeg blev mere og mere i tvivl. Han boede jo i Aalebækshuset hele tiden, ikke? Men var det nu også ham? Hvorfor skulle husmanden i Aalebækshuset skifte efternavn med dages og måneders mellemrum, og hvor blev han af, når han ikke var død efter 1832? Efter at have fundet Anders Nielsen og Mette Nielsdatters vielse i 1832 var jeg nemlig tilbage og tjekke de døde mandfolk fra 1832 og frem til 1839, hvor jeg stoppede sidst.
Jeg kastede så nettet længere ud, og fandt ud over Anders Nielsens dåb i 1803 også hans to storesøskendes, Niels Nielsens dåb, 1798, Ulse sogn og Mariane Nielsdatters dåb, 1799, Ulse sogn. Alle tre er de altså døbt i Ulse, og alle tre med husmand Niels Rasmussen som far. Ved Niels' dåb fik jeg oven i købet moderens navn: Kirsten Andersdatter. Så jo, det er ham, for deres bryllup havde jeg jo allerede fundet.
Så var det på tide at lede i folketællingerne igen. Måske kunne de bringe mig lidt tættere på et svar.
Mariane Nielsdatter er heldigvis et usædvanligt navn, så en søgning på Danish Family Search på Mariane Nielsdatter født mellem 1797 og 1800 (som sagt, folketællerne sjusker) gav ikke flere hits, end at jeg hurtigt kunne se dem igennem (de fleste var fra Jylland).
Jeg genfandt hende Folketællingen 1801, Ulse sogn, hvor hun boede sammen med storebror Niels, mor Kirsten Andersdatter og far Niels Rasmussen. Jeps, det er altså rigtig nok, det her ... og han hedder Rasmussen! (Min forfader, Anders Nielsen er ikke med i denne folketælling af naturlige årsager, han blev først født i 1803).
Men ... i folketællingen 1834, Ulse sogn - altså tre år før sønnen Anders Nielsen dør, og barbebarnet Hans Christian Andersen bliver døbt - fandt jeg Mariane Nielsdatter og dennes ægtemand Niels Pedersen, deres børn og enken Kirsten Andersdatter boende sammen. Er jeg nu kommet helt på vildspor? Han var jo fadder og forlover i 1838/39, godt nok med et galt efternavn, men husmanden i Aalebækshuset, det var jo ham.
Det måtte tjekkes. Tilbage til kirkebøgerne igen. Jeg fandt Mariane Nielsdatter og Niels Pedersens bryllup i december Mariane Nielsdatters vielse, 1829, Ulse sogn, og der er Niels Rasmussen, husmand i Aalebækshuset, den ene forlover. Det må bare være de rigtige, jeg har fundet frem til.
Men altså i folketællingen 1834 fandt jeg Mariane Nielsdatter, Niels Pedersen og enken Kirsten Andersdatter boende sammen. De findes igen i 1840 og i 1845, hvor huset oven i købet navngives Aalebækshuset. I 1850 er Kirsten Andersdatter der ikke længere, og i kirkebogen for 1849 findes hun da også død som 83-årig (Almisselem i Aalebækshuset - tak for at bekræfte det. Lidt mere information, for eksempel mandens navn og hvornår han var død, ville ikke have skadet).
Løsningen på mysteriet
Det var blevet sent. Næste morgen vågnede jeg op med løsningen. Hvis Kirsten Andersdatter er enke i 1834, er hendes mand måske død, før han nåede at være hverken forlover ved sønnens bryllup eller fadder til sit barnebarn i 1832 lige meget hvor meget han var husmand i Aalebækshuset. Og hvad var det nu svigersønnen hed? Niels Pedersen! Det er nok ham, der er husmanden i Aalebækshuset i 1838/39!
Jeg vidste jo, at Niels Rasmussen havde været forlover ved Mariane og Niels Petersens vielse 12. juni 1829, så nu kunne jeg lede efter hans død efter den dato. Og ja! Allerede den 1. september samme år døde Niels Rasmussen, 56 år gammel. Dette mysterium løst! (Niels Rasmussens død, 1829, Ulse sogn)
Præsten i Bråby havde alligevel styr på sine sognebørn.
Til toppen 🠉
Det har sørme hjulpet! Solidt arbejde du har lavet.
ReplyDeleteBare sådan en detalje som at fonten nu er større har gjort siden meget lettere at læse.
Mange tak!
Delete